Samarbejde mellem Klimatræ og kunstner Lise Vestergaard:
Fokus på klimaet gennem kunsten

Introduktion til samarbejdet

Vi er stolte af at samarbejde med kunstneren Lise Vestergaard, hvis kunst tjener som en global stemme, der kalder på handling vedrørende vigtige emner som bæredygtighed. Lise deler vores passion for planeten, og gennem hendes kunst stiller hun det afgørende spørgsmål: Hvad betyder det at (være) føle sig rig?

Som en dedikeret ambassadør for Klimatræ har Lise gennem sine kunstprojekter bidraget væsentligt til vores fælles mission. Hendes værker, belønnet med ‘THE FACES OF PEACE ART PRIZE’, skaber opmærksomhed omkring fred, menneskelig udvikling og vigtigheden af at genoprette balancen mellem menneskeheden og naturen.

LISE VESTERGAARD HAR VED HJÆLP AF HENDES KUNST, VÆRET MED TIL AT PLANTE MERE END: 1600 TRÆER I DANMARK

Vi skal have fokus på hvad der virker, vi skal fokusere på drømmen og den ønskede fremtid. Det har stor effekt i praksis, især når det handler om at udvikle, forandre og bringe mennesker videre. For bag ethvert problem er en frustreret drøm – og vi skal huske på at drømmen kom først!

Lise Vestergaard er ambassadør for Klimatræ og bidrager løbende til plantning af træer, via kunstprojekter.

Lise Vestergaard

Kunstner, Ambassadør for Klimatræ

OVERSIGT OVER PROJEKTER

KLIMAHELTE – VANDREUDSTILLING 2024

– EN VANDREUDSTILLING DER PLANTER TRÆER

KLIMAHELTE – en vandreudstilling i 2024 skabt af kunstneren Lise Vestergaard. Ved at leje denne unikke vandreudstilling støtter din virksomhed plantningen af 100 klimatræer i det smukke midtjyske landskab.

Bag udstillingen ligger Lise Vestergaards vision om at bringe vor tids Klimahelte i fokus, inspirere og motivere os alle. Hun portrætterer visionære personer, hvis klimahandlinger ikke blot skaber positiv effekt på den kollektive bevidsthed om klimaet, men også gør en reel forskel.

“Vi skal have fokus på, hvad der virker, og koncentrere os om drømmen og den ønskede fremtid. For bag ethvert problem ligger en frustreret drøm – og vi skal huske, at drømmen kom først!” udtaler Lise.

KLIMAHELTE præsenterer kunstværker inspireret af visionære personer som Greta Thunberg, Leonardo DiCaprio, Sadhguru, Sir David Attenborough, og Elizabeth Wathuti. Disse kunstværker fortæller historierne om deres engagement og handlinger for at bevare vores planet.

Læs mere om udstillingen her

YOU HAVE STOLEN MY CHILDHOOD
TRASH ART. Ramme af forgyldt aflagt legetøj.
– et af værkerne fra udstillingen “KLIMAHELTE”

TVAarhus lavede et kort indslag, med Lise Vestergaard i forbindelse med det bæredygtige værk på SMUKfest 2023. Klimatræ leverede 1000 Klimatræer til værket

SMUKFEST 2023

– EVERGREEN PÅ SMUKFEST

I 2023 blev SMUKfest mere end blot en musikalsk oplevelse – det blev en bæredygtig hyldest til fremtiden med kunstinstallationen ‘EVERGREEN’. Den internationale kunstner Lise Vestergaard skabte et imponerende levende kunstværk ved Stjernescenen, der inkluderede 1000 danske klimatræer, leveret af Klimatræ i potter, og 300 danske blå lavendelplanter.

SMUKfests glade festivaldeltagere fik ikke kun fornøjelsen af musik og kunst, men også en unik mulighed. Ved eventens afslutning kunne de engagerede gæster tage et bæredygtigt minde med hjem i form af et klimatræ i potte, skabt af kærlighed til kunst og naturen.

Dette event var ikke blot en fejring af musik og kunst; det var også en manifestation af vores fælles ansvar for at bevare planeten. Når SMUKfest, Lise Vestergaard og Klimatræ forenes, opstår der en unik symbiose, hvor kunstens kraft kombineres med naturens skønhed og bæredygtige handlinger.

Læs mere om udstillingen her

Logistiske forberedelser til SMUKfest 2023

PLANTNING AF 1000 KLIMATRÆER

Udfordringer ved at Plante 1000 Klimatræer i Potter

At plante 1000 træer lyder fedt, ikk’? Men det er også lidt af et arbejde! Vi plantede alle 1000 Klimatræer med håndkraft. Alle træer blev plantet i 2 liter potter (af genanvendeligt plast, naturligvis).

Tid, Tid, Tid:
Sådan nogle træer tager tid at plante, især når de får deres eget lille hjem i en potte. Hver potte fik en omgang god, nærende jord, for vi vil jo gerne have, at træerne starter godt ud. Det tager lidt tid, men vi ved at, det er det værd for at få sunde træer.

Store Potter og masser af jord:
For at sikre, at træerne har plads til at vokse og ikke tørrer ud, valgte vi store potter (2 liter). Det betød dog også, at vi skulle have en ordentlig mængde jord. Men dette valgte vi for at give de bedste forudsætninger for træet.

Plastikpotter – men genbrugt:
Vi gik med plastikpotter lavet af genbrugsmaterialer. Vi er klar over det havde været mere klimavenligt at plante de 1000 Klimatræer direkte i jorden, men vi ville gerne støtte projektet og være med til at øge fokus på klimaet.

Træerne står nu i 1000 private haver:
Hver en potte blev taget med hjem da SMUKfest var afsluttet, hvilket betyder at der nu står 1000 Klimatræer rundt om i de danske haver. Alle sammen med til at optage og binde co2.

Ved hjælp af denne metode, blev der plantet 1000 Klimatræer, i plastpotter af genanvendt plast.